Jeg vil ud at gå nogle flere hverdagsture med mine børn, min kone, mine venner, en god nabo og med mig selv. Sådan en rigtig god tur igennem skoven en frostklar dag, hvor jordbunden er fast og taknemlig mod mine gode vintersko, og hvor alle bladene har diamantslebne kanter og glimter i den lavt-hængende sol. Eller bare i det bløde mudder som vi går rundt i nu😊

Den slags gåture vil jeg ønske nogle flere af for mig selv og mine nærmeste – og dig. I min barndom gik vi mange ture, kan jeg huske, og altid en søndagstur som minimum, men også mange spontane ture efter aftensmaden eller lige inden sengetid. Det var en indbygget ting dengang og på sådan en tur, kunne man både høre sin mor og far tale drømme og fremtid samt selv overtage ”scenen” og optræde med drabelige stuntshows eller få lidt hjælp til en svær situation i skolen.

Luften, pulsen i kroppen og den høje himmel gjorde os alle godt, og jeg er aldrig på halvvejen stoppet op for at proppe mig med et stort stykke Othello eller har haft trang til at guffe en 200 grams Marabuhhhhhhh, som jeg oftest har, når jeg er halvvejs i så meget andet hjemme i hjørnet. Måske af den simple årsag at der ikke er slikskabe i skoven eller køleskabe ved stranden, men måske også fordi vores hjerne simpelthen bare må nyde og sanse alle de fine ting, som sker i skoven.

Vi gik oftest den samme tur, og familieritualet var egentlig aldrig til diskussion, selvom jeg tit var midt i at læse Fantomet eller havde sat 480 små soldater op på værelset og var klar til det store slag. For jeg vidste godt, at jeg lige så godt bare kunne finde de hurtige Ole Olsen-sko frem og gøre klar, for en gåtur var en fast del af rutinen, dengang jeg var en dreng. Det var mine forældre, der førte an, og regelmæssigheden gjorde det unødigt at spille de klassiske teenagersange, for en gåtur kunne man ikke diskuterer. Lad os få det overstået, tænkte jeg, og så snart man var i det, gik det jo meget godt, fandt man ud af, og oftest tog det jo ikke mere en tre kvarter, før man igen kunne sidde på skibsbriksen.

Men har du overhovedet tid til en gåtur i dag og har du tænkt over, hvem der skal med? Du sidder jo der med et uendeligt feed på din Facebook, og du lige skal have scrollet færdig, eller også er du fanget i en uendelig serie på Netflix, eller måske er der nogle nye nyheder eller en DMI-radar, du skal have kigget på?

Kære ven/veninde, har du tid til en gåtur med mig?