Jeg har en PhD i Buffet observationer

Salatbuffeten og de mange snublefælder

Den dukker efterhånden oftere og oftere op: salatbuffeten. På arbejdet, i supermarkedet og i idrætshallens cafeteria – og holdt op imod en ekstra portion fritter, mere sovs eller flæsket svinekød giver det rigtig god mening.

Men prøv, om du kan holde dig fra de oplagte snublefælder, der er i denne uendelighedskombination.

Snublefælde nummer 1

Den asiatiske tiger – croutonen

Croutonen knaser bare så dejligt af én grund – fedtstof. Den billige udgave er sikkert produceret et sted i Kina, tæt på et andet sted i Kina, hvor de har noget, der ligner hvedemel og en røvfuld palmeolie tilovers. De går lige ind på dunkometeret

Snublefælde nummer 2

Trump-sovs – den tykke fede røde dressing

Du går rundt om alt det ”sunde” i salatbuffeten og vælter JGS (jenne gode sager – jysk kraftudtryk) op på din tallerken, og fra at det lyder sundt, og til, at du har bygget en kaloriebombe op af de store, er der kun et par skefulde forkert indhold.

Snublefælde nummer 3

Thousand Island, Ranch, fransk dressing, creme fraiche og andre tykke dressinger kan ødelægge allede sunde gode grønne råvarer, så undlad denne

amerikanske fuldfede kalorie-snublefælde-bombe og brug eventuelt lidt olie eller en vinaigrette i stedet for, hvis du altså ikke helt kan undvære.

Snublefælde nummer 4

LEGO-fedt – ostefirkanter

Hvem har egentlig lavet den regel, at man i en salatbuffet ligesom putter lidt af det hele ned i en alt for lille skål, for så at hælde Trump-sovs ovenpå? Hvorfor

laver man ikke bare en tomatsalat til sin bøf eller går simpelt til værks med at starte med en lille grøn salat?

Tit sidder man jo et sted, hvor der lige om lidt kommer masser af god mad – og som oftest nok af det. Cheddar og andre osteklodser/-terninger er sådan

set bare at smadre det sunde valg, du jo lige har tænkt, du har gjort. 10-15 klodser, og du er godt i gang med at fylde på “dunkometeret” på en hurtig og ligegyldig måde, for blandt alt det dejlige grønne, du knaser, kan du sikkert ikke smage cheddaren alligevel.

Snublefælde nummer 5

HALLO, det er en salatbuffet

Du er gået hen til en salatbuffet, fordi du formentlig har tænkt, at du gerne vil have lidt salat inden tarteletten og ribbenstegen. Måske endda fordi du rent faktisk tænker over balancen i din kost, men hvorfor helvede smider du så bacon, ost, rosiner og nødder oven i skålen? Tænk lige over, om det, du fylder på dunkometeret, har noget med selve ideen at gøre – nemlig ordet

SALAT?

Skriv en kommentar