Børn og unge bliver mere og mere fysisk inaktive, samtidig med at medieforbruget stiger og stiger for den samme målgruppe. Kig bare tilbage på juledagene og spørg dig selv, om dine børn fik pulsen op i de anbefalede 60 min hver dag, og om der kom fuld tryk på kedlen 3 gange 30 min ugentligt, som også er anbefalingerne?

Flere og flere børn er overvægtige, de går til fysioterapi med smerter, og livsstilssygdommene debuterer tidligere og tidligere hos både børn og unge. Derfor er det på tide, at jeg fortæller dig historien om tandbørsten, nul huller-generationen, og hvorfor alle børn skal have obligatorisk fysisk aktivitet i en nær fremtid.

Første gang man støder på tandbørsten, eller som det var i de første mange år, en tyggepind, er ca.3.500 før Kristus i Mesopotamien, det nuværende Irak. Senere dukker beskrivelser op både i Ægypten og Kina om brugen af den og det fornuftige i at gnubbe sine tænder. De første, som systematisk begynder at anvende metoden, er folk i den muslimske verden, hvor den bliver skrevet ind som en del af ritualet inden bøn.

Omkring 1700-tallet begynder anvendelsen af den model, vi kender i dag, at blive udbredt. Modellen er eksklusiv og laves i sølv og ibenholt og er forbeholdt det bedre borgerskab i Europa, som begynder at tage metoden til sig. Dels af forfængelighed og dels fordi man oplever at kunne beholde sine tænder i længere tid og dermed mindske gener og smerter fra mundhulen.

I 1959 nedsatte man i Danmark en kommission for at gøre noget ved børns tandsundhed. På daværende tidspunkt var det stadig normalt, at man fik gebis som helt ung. I 1966 anbefalede kommissionen obligatorisk børnetandpleje, og i 1971 var der politisk opbakning, og en lov om børnetandpleje blev vedtaget, og fluorskylning og tandeftersyn blev herefter hverdag. Sidenhen er Danmarks tandsundhed blevet en af verdens bedste. Nul-huller generationerne var en realitet, og ingen tænker over, at det i dag er normalt at børste sine tænder regelmæssigt.

På samme måde kan vi i historien se, at fysisk aktivitet og motion optræder langt tid før Kristi fødsel, og der er ligeledes i både det gamle Ægypten og Kina tegn på, at kroppen har været brugt systematisk til både leg og træning.

I dag kan vi se, at særligt de højtuddannede har taget motion og hverdags aktivitet til sig, og på få år kan man nu konstatere, at højt uddannede mænd næsten lever 10 år længere end nogen lavt uddannede mænd. I denne analogi står vi nu overfor et vigtigt valg om, hvorvidt hygiejnen af muskler, sener og organer er noget, du selv skal sørge for som barn, eller noget vi skal lovgive omkring?

De videnskabelige beviser fejler i hvert fald ikke noget, og ingen sundhedsfaglige eller politikere i Danmark vil diskutere effekten af fysisk aktivitet på børns sundhed, indlæring og trivsel. Så nu mangler vi bare en kommission for fysisk aktivitet for børn og unge. Indtil det sker, vil det stadig og altid fremover, uanset lovgivning, være vores forældre ansvar – med skolen som opbakning – at guide og hjælpe børn og unge til normal fysisk aktivitet i hverdagen, ligesom vi gør med tandbørsten. Så hvad med en tur i skoven og få sat lidt damp på kedlerne?

Denne artikel er tidligere bragt i Politikken mandag den 18 dec.