Ja nu er have sæsonen for alvor tilbage, og rigtig mange får ondt i ryggen, skulder og nakke fordi de kommer til at gå for hårdt i gang fra starten af. De første dejlige solstråler, og den varmere temperatur lokker danskeren ud fra sofaens vinter hi og direkte ud i 4- 6 timers hårdt arbejde med at flytte krukker, have møbler og grave have m.m. Det giver mange skader og gener i muskler, sener og led og øger desværre også risikoen for alvorlige ulykker. Skadestuerne oplever særligt i forårs månederne et øget antal af mere alvorlig karakter. Oftest er det ulykker med hækklipper, stige eller plæneklipperen som giver den hurtige adgang til en tur på skadestuen, og jeg tænker det måske, kan handle om at man ikke er i god nok form til pludselig at stå 2 -3 timer, på en stige med en tung hække klipper og så tro at man kan klare det uden pauser.
At kunne arbejde en hel dag i haven, kræver at man er forberedt til det, så sørg for at starte langsomt den første måned og trap så langsomt op hen over sommeren med havearbejdet.
Ringridderpølsen på grillen
Der er jo ikke noget som at slutte en god arbejdsdag i haven af med en omgang grill hygge og her vil jeg opfordre dig til at prøve en af mine sønderjyske traditioner. Hvis du sætter dig ud over udseendet på den ca. 15 cm lange hvide pølse, venter dig en fantastisk pølse oplevelse. Den kommer fra de tyske pølsetraditioner, hvor man går op i kvalitet og derfor kan du også være sikker på at der i de fleste udgaver er en kødprocent på over 70 %. Ikke som i de fleste andre pølser fra supermarkedet, hvor det måske blot er 50 % og så 25 % fedt og resten er brusk og bindevæv. Ikke at bindevæv og brusk er dårligt…
Gode råd til havearbejdet:
- Vær i god form til havearbejdet
- Hold mange pauser gennem dagen
- Sørg for at have rigtig løfteteknik (Brug dine ben til at løfte med, og hold ryggen rank under løftet.
- Opvarm ryggen og de store led inden du går i gang
- Løft aldrig over 15 kilo
- Få en makker til at hjælpe med de tunge løft og nyd en kold øl bagefter
Fakta om ulykker i haven
De 8.000 haveulykker om året forekommer:
- Søndag er den ugedag, hvor flest kommer til skade i haven
- Dobbelt så hyppigt hos mænd som hos kvinder
- Mest i 50-55 års alderen
- Oftest i weekenden
- Hovedsageligt i juli og april
- Ofte i forbindelse med arbejde på en stige og håndtering af gren- og hækkeklippere
- Hyppigst på arme og ben
- Som sår på hånd og fingre i 1 ud af 4 tilfælde
Hver 10. tilskadekomne har behov for indlæggelse.
Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital