Hvor mange gåture i anemoneskoven har du tilbage?

Kan du se det for dig? Du står ude midt i skoven, og hele bunddækket er fyldt med de smukke små dejlige blomster. De står i total uorden med de små smukke, kantede hvide blade og kigger op mod dig med de karakteristiske små gule stængler i midten.

Tænk at få lov at stå der midt i det hele, med de stadig nøgne trækroner i toppen og solens første varme slag mod kroppen. Kan du huske hvornår du sidste gang oplevede denne, en af naturens flotteste gaver? Og kan du huske den gang du knækkede anemonerne med nakken….?(se fakta boks nederst)

Måske har du som jeg tænkt dig at springe miraklet over i år? Jeg har nemlig i år truffet et bevist fravalg af denne oplevelse, der er nemlig så meget andet spændende og interessant her i foråret. Jeg har f.eks. lige købt Netflix og skal lige have ”spist” mig igennem et par serier, jeg åbenbart var bagefter med. Og så har jeg også et kæmpe problem med at nå den ugentlige kryds og tværs, og en del frokost/middagsaftaler inkl. tandsmør og snaps er jo allerede i min kalender. Desuden holder jeg meget af at kigge på DMI radaren, læse min lokalavis og jeg føler allerede jeg er bagefter med at tjekke op på, om der skulle være nogle GULE nyheder.

Så du kan nok forstå at jeg måtte sige ”jeg springer over denne gang”, da min gode veninde skrev en SMS til mig forleden med en opfordring til en gåtur i skoven.

”Jeg springer over denne gang,” er lidt modigt vil nogen sikkert mene, og for mange af dem jeg arbejder med i min hverdag, er det måske endda en smule overmodigt. Anemonen springer ud her i marts/april måned og afblomstrer hurtigt, eftersom de store træer hurtigt tager solen fra dem, og så visner de igen. Tænk, at det kun sker en gang om året og tænk, at de forsvinder så hurtigt igen.

Lad mig lige regne et anemone regnestykke for dig. Lad os sige du er 50 år gammel, og sikkert lever til du er 90 år. Lad os nu sige du gennemsnitligt lykkes med en gåtur med en god ven/venninde, hver 2-3 år i skoven i april måned, ja så har du ca. 15 – 20 af de store forestillingerne tilbage, og så skal du lige trække lidt fra hvis du er ældre end mig. Så læs denne artikel færdig, drop Karen Volf og ring til en god ven/veninde. Anemonerne blomstrer lige om lidt og vi har alle godt af en gåtur i anemoneskoven evt. kombineret med at knække nogle med nakken😊

Faktaboks, som godt nok ikke er i en boks..:

I indledningen til en af Shu-bi-dua´s store sommer hits: Sommergryder møder vi følgende tekst for første gang i Danmark:

” Så er det om at pudse lakken

Ud og plukke ribs og brune sine lår

Knække anemoner med nakken

Ud og promenere det høje sommerhår”

Anemoner 1

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s